Telefonnummer

+45 59 18 28 38

Telefontid

Mandag til fredag fra kl. 7.30

HVAD ER Z-HEALTH?

Z-Health er skabt af amerikaneren Dr. Eric Cobb arbejder mod at genoptræne dit nervesystem, så du kan blive smertefri, optimere din sundhed og maksimere din performance.

Z-Health er bygget op omkring tre forskellige elementer:

  • Synet
  • Det vestibulære system (balancen)
  • Det proprioceptive system (stillings- og bevægelsessansen)

Gennem specifikke øvelser målrettet disse tre områder arbejdes der mod at genskabe leddenes fulde bevægelsesudslag og indlære effektive bevægelsesmønstre.

Grundprincippet er, at nervesystemet skal sikre din overlevelse. Derfor vurderer det hele tiden i hvor høj grad dine bevægelser og omgivelser udgør en trussel for dig. Denne vurdering sker med udgangspunkt i det input, som kommer fra de tre ovenfor nævnte systemer.

Hvis inputtet fra de forskellige systemer er mangelfuldt eller hvis der er mismatch imellem hvad de fortæller hjernen, vil nervesystemets beskyttelsesmekanisme resultere i nedsat bevægelighed eller smerte mm. Ved at genoptræne og forbedre systemerne, kan man komme ud af smerte og mestre bevægelse.

Og nervesystemet styrer hele din krop – det er derfor den hurtigste vej til ændringer i eksempelvis smerte, bevægelighed, styrke, koordination mv. Denne feedback omhandler alt fra helt basalt hvor sikker eller faretruende en given bevægelse er til hvor hurtigt du bevæger dig og sikrer at du kan holde balancen.

HVORFOR ER NERVESYSTEMET I FOKUS?

Nervesystemet styrer din krop. Hvis du ønsker at ændre smerte, bevægelse, styrke, koordination, hurtighed, smidighed eller en hvilken som helst anden fysisk evne, er den hurtigste vej til det at justere dit nervesystem.

Nervesystemet har tre vigtige egenskaber:

  • Det er det styrende system af kroppen. Med andre ord, det styrer hele showet.
  • Det er det mest plastiske system i kroppen. Forskning har vist, at nervesystemet kan fortsætte med at lære og tilpasse sig på alle alderstrin, hvilket betyder at du kan forbedre din krop på alle tidspunkter i dit liv ved at fokusere på nervesystemet.
  • Det er det hurtigste system i kroppen. Dine nerver kommunikerer i hele kroppen med lynhurtige hastigheder. Det vidunderlige ved det er, at hvis du påvirker nervesystemet korrekt, kan du opleve næsten øjeblikkelige ændringer i kroppen.

FREMGANGSMETODEN I Z-HEALTH

I Z-Health arbejdes der blandt andet med aktiv ledmobilisering gennem dynamiske øvelser for at skabe fuld motorisk kontrol og bevægelighed i alle kroppens led. Fra tæer til fingre til kæbe. Grunden til at der arbejdes med led før muskler er, at der er en høj koncentration af nerveender omkring leddene, som giver direkte feedback til dit nervesystem. Der arbejdes derudover med at finde ubalancer i balancen samt øjnenes funktion.

Dette gøres gennem en række systematiske iagttagelser som bruges til at fastlå hvor der skal sættes ind og om hvorvidt en øvelse hjælper den enkelte eller ej. Der evalueres gangmønster, bevægelser, kropsholdning etc.

Både Fysioterapeut Michael Gemmer og Kiropraktor Mette Helene Kromann Clausen er uddannet indenfor Z-health, men det er primært fysioterapeuten, der arbejder med systemet på klinikken. Så hvis du ønsker specifikt at blive undersøgt og behandlet indenfor Z-health systemet, bookes tid via sekretærerne på tlf. 59 18 28 38, og det skal oplyses, at det netop er denne type undersøgelse/behandling, der ønskes, da der skal afsættes ekstra tid.