Telefonnummer

+45 59 18 28 38

Telefontid

Mandag til fredag fra kl. 7.30

Kiropraktik er undersøgelse og behandling af alle kroppens led, og alle de strukturer der har tilknytning til led. Når et leds funktion ikke er optimal, vil det give problemer i selve det lokale område hvor leddet befinder sig, men faktisk kan der også skabes påvirkninger til steder i kroppen der befinder sig langt fra leddet. Dette skyldes bl.a. at nerverne der ender i de fjerntliggende områder løber forbi leddet og her kan de blive klemt eller irriteret ved leddets nedsatte funktion.

Mange forbinder kiropraktik med behandling af rygsøjlen, selvom kiropraktik altså dækker over behandling af alle kroppens led, fra tåled helt op til kæbeled. Grunden til at behandling af rygsøjlen har en så fremtrædende position er, at rygsøjlen fungerer som et hylster omkring den forlængede del af vores centralnervesystem nemlig rygmarven. Fra rygmarven udspringer alle nerver der forsyner hele kroppen (lige bortset fra de 12 hjernenerver, men de er et kapitel for sig).

Når et led i nakken ikke fungerer, betyder det, at man kan få smerter helt ud i fingerspidserne, fordi armens nerveforsyning stammer fra nakkedelen af rygsøjlen. Når et led i brysthvirvelsøjlen låser fast, får man ofte  stikken  og  prikken  eller  trykken  i brystet, og man an mærke det når man trækker vejret. Når et led i lænden låser, kan det give udstrålende smerter helt ned til foden, eller frem til maven og lysken.

Når man behandler led, er det umuligt ikke også at tage sig af de fejlfunktioner der opstår i de omkringliggende muskler. Så selvom kiropraktik traditionelt er kendt som behandling af led, så er behandling af muskler og ledbånd også en kiropraktors område.

Musklerne kan behandles på mange forskellige måder, nemlig ved massage, triggerpunktbehandling (tryk på musklen til spændingen slipper), stræk, muskelenergiteknikker (aktiv sammentrækning af musklen efterfulgt af stræk), akupunktur (nåle behandling af spændte områder i musklen) eller vibration (stimulering af blodomløbet, hvorved musklen afspændes og affaldsstoffer fjernes). Mange oplever også positiv effekt på dele af kroppen som ikke umiddelbart har forbindelse til bevægeapparatet men det er heller ikke mærkeligt, når vi ved, at nerverne til organerne også udspringer fra rygmarven. Effekten af kiropraktisk behandling på organrelaterede lidelser er ikke videnskabeligt veldokumenteret, på samme måde som effekten på bevægeapparatet er, og derfor betegnes det som positive bivirkninger når organ funktioner bedres, som følge af kiropraktisk behandling.

Din værktøjskasse

Vi har samlet en lille pakke af gode råd, viden og øvelser til dig.

Fødder

Smerter i fødder kan komme helt oppe fra lænden, men kan også skyldes låsninger i anklen eller fodrodsknoglerne. Spændinger i specielt lægmuskulaturen er ofte involveret i problemet.

Hovedpine

Hovedpine opstår ofte som følge af låste led i nakken, eller spændinger i nakke- og skuldermuskler.

Skulder og arm

Smerter i skuldre og arme kan komme fra låste led i nakken, fra låsninger i skulderleddet, i ar-mens andre led, eller være afledt smerte fra muskulaturen omkring skulderen

Brystsmerter

Brystsmerter kommer i mange tilfælde fra lås-ninger i bryst-delen af rygsøjlen. Man kan både opleve brystsmerter sam-men med smerter i ryggen, men man kan også opleve ikke at mærke noget i ryggen, selvom problemet kommer derfra. Man skal altid være opmærksom på, om smerterne kan komme fra hjertet. Får man almen utilpashed, sammen med smerterne, skal man søge læge.

Bækkenproblemer

Skyldes ofte låsninger i bækkenled, symfysen eller hofterne, samt spændinger i de omkring liggende muskler.

Lysken / hofte

Smerter i dette område skyldes ofte hofteledsproblemer, men problemer i bæk-kenled kan også vide-reføre smerte til lysken og hofteområdet. Sædemusklerne er også ofte indblandet.

Knæproblemer

Opstår ofte som følge af låsning i knæleddet, eller pga spændinger i muskulaturen omkring knæet. Men problemer i lænd, hofter eller i fødder og ankler kan også medføre knæsmerter.

Nakke

Smerter i nakken skyldes ofte låste led i nakken, men kan også opstå som følge af låsninger i brystdelen af ryggen, låsninger i de øverste ribbensled, eller spændinger i de omkringliggende muskler.

Tennis / golfalbue

Opstår ofte ved overbelastning af underarmens muskler, men både albueleddet, skulderleddet og skulderens muskulatur kan være involveret.

Brysthvirvelsøjlen

Smerter i denne region opstår oftest ved låste led i brysthvirvelsøjlen, i ribbensled eller i lænden.

Lænd

Smerter i lænden skyldes oftest låste led i denne region, men kan også skyldes muskelspændinger i området, eller låste led og muskel-spændinger i bækkenområdet. Hvis man har problemer i fødder, knæ eller hofter, der gør at man aflaster, kan dette også være årsag til lændesmerter, eller smerter højere oppe i kroppen.

Ischias

Udstrålende smerter i en-ten det ene eller begge ben kan opstå af flere for-skellige årsager. Der kan være tale om smerter fra leddene i rygsøjlen, bruskskiverne imellem hvirvlerne, musklerne i lænden, nerverne i lænd eller ben, og nerverne i hofte / knæ / ankel eller fod.

Disse publikationer kan downloades som PDF’er