Telefonnummer

+45 59 18 28 38

Telefontid

Mandag til fredag fra kl. 7.30

Mette Helene Clausen er uddannet akupunktør, og udfører akupunktur på naturvidenskabeligt grundlag. Dette indebærer, at der kun bliver anvendt akupunktur-behandlinger, hvis effekt er videnskabeligt bevist.

Akupunkturen bliver anvendt som et alternativ til kiropraktik eller som et supplement til kiropraktik ved led – og muskelrelaterede lidelser i kroppen.

Som eksempel vil man, ved et problem der er relateret til skulderen, typisk få sat  nåle i de akupunkturpunkter der ligger i de muskler, der påvirker skulderen.

Akupunkturnålen er meget tynd, og man mærker kun et lille prik, eller ingenting, når nålen sættes i musklen. Hvis musklen er meget anspændt, kan man opleve at det føles på samme måde, som hvis man trykker på musklen med en finger.

Den største effekt af akupunkturnålen sker indenfor de først 2 minutter. Når nålen har siddet i et par minutter, roteres nålen for at skabe yderligere effekt, og herefter sidder nålen 1-2 minutter længere.

Efter behandlingen kan man opleve en hvis træthed i kroppen og ømhed i det involverede område. Det er normalt at få en bedring i løbet af 2-3 behandlinger. I nogle tilfælde kræves der et længere behandlingsforløb, men dette iværksættes kun, hvis der er forbedring af symptomerne indenfor de første 2-3 gange.

Følgende lidelser behandles med god effekt:

  • Musearm
  • Tennisalbue
  • Golfalbue
  • Skuldersmerter
  • Spændinger i nakke/skulderområdet
  • Smerter ved skulderbladene
  • Smerter i arme, hænder og fingre
  • Lændesmerter
  • Ischias
  • Hoftesmerter
  • Knæsmerter
  • Lægsmerter
  • Muskelrelaterede kramper i benene
  • Hælspore
  • Nakkesmerter
  • Hovedpine
  • Spændinger i kæbemuskler
  • Smerter/dårlig funktion i kæbeled
  • Muskelrelaterede smerter i øret
  • Muskelrelaterede smerter i tænder

I visse tilfælde behandler jeg ikke med akupunktur:

  • Hvis du er gravid
  • Hvis du har voldsom angst for nåle
  • Hvis du er i kraftig blodfortyndende behandling, som f.eks. Maravan (alm. hjertemagnyl er ikke noget problem)
  • Husk at akupunktur i nogle tilfælde medfører, at du får karantæne, hvis du er bloddonor